Vikar i Norge uden vikarbureau

At blive lægevikar i Norge er ikke så svært, som det kan gøres til.


Denne blog er tænkt som en hjælp til dig, som har lyst til at blive lægevikar i almen praksis i Norge. Vikarbureauerne får det til at lyde som om det er helt umuligt at gøre uden dem, og at du taber tusindvis af kroner ved at forsøge selv.



Det passer ikke.


Der er selvfølgelig noget arbejde ved at arrangere det selv, så hvis du er den meget bekvemmelige type, er et vikarbureau måske det rigtige valg. Via bureauet er ofte også arrangeret aftaler omkring leje af bil, billig husleje osv. Disse aftaler må du så lave selv. Uden vikarbureau er du til gengæld helt fri og ikke bundet af en kontrakt flere år frem i tiden, det er en ret god fornemmelse.



Jeg vil her skrive nogle tips til, hvordan du kommer i gang skrevet ud fra egne erfaringer. Andre der har været afsted og har andre gode råd eller tilføjelser er meget velkomne til at bidrage.


Allerførst må du have norsk autorisation. Ellers ikke noget job.


Gå på Statens Autorisasjonskontor for Helsepersonell; www.safh.no

Under yrkesgrupper finder du Lege: Autorisasjon og her er der et søknadskjema som du skal printe og udfylde. Du skal medsende en kopi af dit pas og dit eksamensbevis. Hvis din danske autorisasjon ligger på nettet, behøver du ikke at sende kopi af den. Du skal have underskrevet kopiernes ægthed, det kan du f.eks. få gjort hos Borgerservice.


Når de har modtaget din ansøgning får du et girokort med et gebyr på knap 1200 kr. Når de er betalt går sagsbehandlingen i gang og tager nok et par uger.


Så langt så godt. Nu skal du også finde et job. Prøv www.legejobber.no
Her er nogle vikarjobs men også mange faste stillinger. Områderne som ligger langt ude har oftest svært ved at få en fast læge, så søg jobbet alligevel. 


Personligt sendte jeg uopfordrede ansøgninger til kommuner jeg havde hørt om gennem nogen som kender nogen... Gå på et kort og find nogle yderligt liggende kommuner og send en ansøgning til Helse- og Sosialsjefen. Vær ikke bange for at tage langt ud eller op. Det er der, du får de største faglige udfordringer samt bedste naturoplevelser.


Når du har fået jobbet, skal du have et norsk ID nummer, meget vigtigt. Ellers kan du ikke blive oprettet hos HELFO, som betaler din løn, og du kan ikke få en bankkonto. Det kan være lidt problematisk idet man får et ID nr ved at møde op med sit pas på det lokale ligningskontor/skattekontor, der hvor man skal arbejde. Og der er man jo typisk først, når jobbet begynder. Ventetiden på ID nr er 2-3 uger. Så især hvis du skal være der i kortere tid, giver det et problem. Ring til kommunen og forklar dem problematikken, måske du kan få lov at sende dokumenterne. Ha dit pas med på alle officielle steder i Norge, kørekort o.lign. godtages ikke. Hvis du har børn med, skal du medbringe fødselsattest for at dokumentere slægtskabet.


En genvej er at oprette et enkeltpersonsfirma hos Brønnøysunregistrene. www.bbreg.no
Under blanketter finder du blankett for enkeltpersonsforetak. Det kan se lidt uoverskueligt ud, men du skal ikke udfylde så meget af det. Du skal blot krydse af, at du skal nyoprette enkeltpersonsforetak samt legekontorets adresse. 
Dette kan gøres fra Danmark og hermed får du et organisationsnummer og kan få løn fra HELFO. 
Du skal stadig bruge et ID-nummer for at oprette en bankkonto, men hvis du er lidt fiks og holder øje med åbningstider på diverse kontorer og får sendt ansøgninger hurtigt, så løser det sig nok.

Lønnen. Kan være meget forskellig fra sted til sted. Nogle steder arbejder man med fast løn og har lønnen fra vagterne oveni. Andre steder er det ren provision, f.eks. hos mig. Der er fordele og ulemper, som man må afveje ift om man har familie med mm. Jeg arbejder ca 8.30-16.00 hver dag og har gennemsnitligt 2 vagter om ugen og kommer nok til at tjene ca. 120.000 NOK om måneden. 


Du kan jo forhandle lidt med kommunen. De betaler typisk 2000 kr til et vikarbureau om ugen, så dem sparer de jo ved at have dig.


Hvis du skal være der i længere tid, vil jeg anbefale, at du har egen bil med. Afstandene er lange, og det er fedt at komme ud og se noget i sin fritid. Nogle steder er der bil/taxi til rådighed, spørg ad.


Klinikkerne er typisk som i Danmark med flere læger samlet i et lægehus, sekretær(er) og sygeplejerske(r). Jeg har haft rig mulighed for at spørge nogen og har ikke haft nogen problemer med at være nyuddannet. I vores kĺinik er indrettet en lille skadestue, da der er 2 timer til den nærmeste. Alle vurderinger af akutte syge, sutureriner ogsv. foregår her. Jeg er således ret hurtig blevet fortrolig med sårsutur, abscess-incisioner, naevusfjernelser osv. 


Hvis du har under 3 års erfaring som læge (inkl turnus) er det et krav fra HELFO, at du tilknyttes en vejleder, typisk en speciallæge i almen medicin. Der skal skrive under på en vejlederaftale, som også findes på www.safh.no, for at du kan få udbetalt løn. De fleste lægeklinikker ved dette og det er en ren formalitet.


Medicinen hedder i vidt omfang det samme som i Danmark. Der er nogle forskelle, f.eks. findes der slet ikke Kinin og Klorzoxazon. Penicillin hedder Apocillin, doseres typisk 660 mg 1+1+2. Og så er nordmændenes favoritsmertedækkende medicin Paralgin Forte, som er en kombination af 500 mg paracetamol og 35 mg kodein. Mest brugte NSAID er Voltaren 50 mg x 3.
Den norske medicin.dk hedder www.felleskatalogen.dk. Noget mere uoverskuelig synes jeg, især ift. bivirkninger, men man må lære sig at bruge den.

Medicin udskrives på hvid recept, som er fuld pris (f.eks. antibiotika, p-piller), eller blå recept, som får tilskud eller er gratis, f.eks blodtryksmedicin og medicin for smitsomme sygdomme, herunder også chlamydia.
Hernæst er der A-recepter som bruges til alle vanedannende præparater som f.eks. morfinpræparater og Ritalin. A-recepter skal udskrives på specielle recepter som bestilles hjem i dit navn og autorisationsnummer, bestil nogen på din første dag, så du har dem.

Af én eller anden grund, mener de heroppe, at en urin-chlamydia er helt fint sensitiv for begge køn, så det gør det noget lettere at teste pigerne.